fbpx

Velkommen til min Blog!

Velkommen til min blog. En platform jeg vil bruge til at dele mit livs op-og nedture med dig. Jeg vil lave indhold der inspirerer, udfordrer og viser hvem jeg er. Jeg har startet denne blog, fordi jeg har meget på hjerte, og jeg føler at mine oplevelser og erfaringer kan være med til at du (måske) ikke føler dig alene eller forkert med dine følelser. Jeg vil tage emner op, som ligger mig nært, og dele glimt fra min hverdag.

Som du nok har kunne læse på siden er mit navn Cecilia. Jeg er arbejder som selvstændig i min egen virksomhed GIRAPH. Her arbejder jeg som Emografisk coach, hvor jeg tilbyder personlig coaching og skilsmisseforløb til børn og unge.

Og hvad er det der emografisk coach så?

Emografisk coaching handler om at arbejde med følelser og emotioner. Ved at arbejde på denne måde, styrker du ikke blot din egen følelsesmæssige intelligens, men du fjerner samtidig følelsesmæssige blokeringer, der er i vejen for dit livs potentiale, lykke og succes. Jeg mener, at alle fortjener at leve livet til dets fulde potentiale, og derfor skal du også have muligheden for at lære og forstå dine følelser.

Jeg har selv været igennem den læring, og tro mig, jeg lærer stadig. Lad mig bare sige det som det er – det er ikke nemt. Jeg har både elsket og hadet processen. Men i dag er jeg så glad og taknemlig for den personlige udvikling jeg har gennemgået. Jeg begyndte at tage mig selv seriøst, ved at lytte og handle på mine følelser.

DET ER DET BEDSTE, jeg har gjort for mig selv!

Ved at lytte og handle på mine følelser, har jeg har fundet ind til hvem jeg er, og hvad jeg står for. Jeg er begyndt at dyrke mig selv, være tro mod mig selv og mine grænser, samt fået styrken og modet til at tage chancer i livet. Det er en fantastisk følelse.

At styrke min følelsesmæssige intelligens har givet mig en enorm styrke og nu vil jeg dele den med dig. Jeg håber at du vil være med til at følge min personlige rejse, samt blive inspireret til at udforske dig selv og dine følelser.

Jeg vil lade det være ordene for nu, og så vil jeg glæde mig til at dele endnu et indlæg med dig snart igen.

“VÆR DEN ENERGI DU GERNE VIL TILTRÆKKE”

/Cecilia 💜